Luciabrød – Lussekatt – Adventsbrød

Luciabrød spises den 13. december -gerne med gløgg til.
Traditionen har rod i Sankta Lucia legenden. Lucia gav de fattige mad og de kristne bragte hun brød, da de blev forfulgt i Italien.

Luciabrød er små snoede boller bagt med safran, der giver den karakteristiske gule farve.

Luciabrød (på svensk Lussekatt) serveres i Sverige på Luciadagen den 13. december.

Opskrift på luciabrød / Lussekatter:
50 g smør smeltes i en kasserolle
5 dl mælk lunes med smørret til det er fingervarmt
50 gram gær smuldres i en stor skål. Smør/mælk tilsættes. Rør til gæren er opløst.

1 tsk salt og
2 tsk sukker og det meste af
15 dl mel røres i blandingen. Hold et par dl tilbage. Ælt indtil dejen ikke klistrer længere. Stil den til hævning et lunt sted dækket af et klæde indtil den er ca. fordoblet i størrelse; dvs. ca. 1 time.

1 g safran stødes i en morter med
1 tsk sukker. Pisk det med
125 g smør,
1½ dl sukker og
1 æg indtil blandingen er lys og luftig.

Ælt nu den søde smørblanding og den hævede dej sammen. Tilsæt det mel, som du holdt tilbage tidligere. Ælt til dejen er blød og smidig.

Del dejen i mindre stykker og form nu lussekatterne. Den klassiske form er som et snoet S, men der er mange muligheder. Læg lussekatterne på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve til næsten dobbelt størrelse.

1 æg piskes let sammen og pensles på lussekatterne, som desuden pyntes med
rosiner.

Bag lussekatterne midt i ovnen ved 250˚ i 8-10 minutter.

Opskriften er lånt fra http://www.kristendom.dk/artikel/389362:Luciadag–Opskrift-paa-luciabroed?article_page=2

Efterlad en kommentar